Amerikansk stjerne spiller sit første VM i ti år
NHL-stjernerne kommer til at stå i kø for at markere sig ved ishockey-VM i Danmark i maj. Blandt de mange spillere, der har meldt sig klar til mesterskaberne er den amerikanske superstjerne Patrick Kane fra Chicago Blackhawks.
Kane kommer til at spille sit første VM siden 2008. Og det er netop første gang siden 2008 at Chicago Blackhawks misser slutspillet i NHL.
Patrick Kane bliver kaptajn på det amerikansk hold til VM. Fra Chicago Blackhawks kommer også Alex DeBrincat og Connor Murphy til VM i Danmark.