Folkefest i Royal Arena
Nabolandene Tjekkiet og Slovakiet holdte lørdag aften folkefest i og ved Royal Arena i København, hvor der i disse dage bliver afviklet ishockey-VM. 12490 tilskuere havde købt billet, og fans fra de to nationer festede side om side både i Arenaen og udenfor i det store fanområde.
På iseen viste Slovakiet sig overraskende stærke, og førte 2-1 indtil blot ti sekunder før slut. Det lykkedes dog for Tjekkiet at få scoret og udlignet. Dermed var der et point til hvert hold. Tjekkiet sikrede sig endnu et point ved at vinde i overtiden, hvor Dmitrij Jaskin scorede efter to minutter og ni sekunder.
En fantastisk oplevelse for alle, der var tilstede i Royal Arena.