Sverige mere populær end Danmark ved ishockey-VM
Kapaciteten i det to arenaer, hvor der i disse uger spilles ishockey-VM er henholdsvis 11.000 i Boxen i Herning og 12.500 i Royal Arena i København. Denne forskel spiller uden tvivl ind på, at Sverige har haft flest tilskuere end Danmark til de seks kampe de to teams har spillet ved ishockey VM 2018.
Danmark har haft et gennemsnit på 10.628 tilskuere til deres kampe, mens Sverige er noteret for et gennemsnit på 10.647 tilskuere. Generelt er de svenske ishockey-fans meget synlige i gadebilledet i København.
Og i øvrigt forventes der udsolgt til begge nationers afsluttende puljekamp mod henholdsvis Rusland og Letland.
Generelt er det nationerne, der spiller i Royal Arena i København, der har haft flest tilskuere til deres kampe. Slovakiet er tredjemest populær med en gennemsnit 9.568 tilskuere. På de næste pladser følger Rusland, Tjekkiet og Schweiz, der alle er i pulje A, der spiller i Royal Arena.
Det totale gennemsnit efter de 46 spillet kampe er 8.132 tilskuere. Færrest tilskuere har der været til Franskrigs kampe med et gennemsnit på 6.347 tilskuere. Norge er næstdårligst til at samle tilskuere med et gennemsnit på 6.506 tilskuere over seks kampe.
Samlet er det 46 spillet kampe blevet overværet af 374.103 tilskuere.
Annonce: