Ishockey VM 2018

Schweiz overraskende i ishockey VM-finalen

Finalen ved ishockey-VM i Danmark bliver noget overraskende med Schweiz som den ene part. Holdet fra Alpelandet slog i lørdagens sene semifinale noget overraskende Canada 3-2. Schweiz vandt første periode 1-0, og var også foran 3-1 inden Canada fik reduceret kort før tid.

Tidligere på dagen viste Sverige endnu engang deres store styrke, og besejrede USA hele 6-0 efter periodecifferne 1-0, 3-0 og 2-0.

Altså Schweiz-Sverige i søndagens finalen fra kl. 20:15. Fra kl. 15:45 mødes USA og Canada i opgøret om bronzen ved ishockey-VM 2018. Det hele foregår i Royal Arena i København.

Sverige er uden tvivl favoritter, men det virker til at alt kan ske ved dette ishockey-VM, og faktisk var Schweiz i VM-finalen så sent som for fem år siden. Måske vi får et overraskende verdensmesterhold ved ishockey-VM 2018.

Tilskuertallet ved ishockey-VM er efter 62 kampe nu oppe på samlet 495880, og der forventes tæt på udsolgt til søndagens to kampe. Mere end en femtedel har været til Sveriges kampe.