Amager-hold slog Superliga-nedrykkere
Weekendens kampe i NordicBet ligaen har resulteret i en noget tættere stilling i Danmarks næstbedste liga.
Blandt andet besejrede Fremad Amager superliga-nedrykkerne fra Silkeborg IF på hjemmebane i Sundby Idrætspark. 2-0 vandt hjemmeholdet efter en overbevisende anden halvleg. Banes bedste spiller Samson Onomigho bragte den traditionsrige Amager-klub foran, mens Jabar Sharza scorede til 2-0 på et staffespark. Sharza blev indskiftet direkte til at sparke straffesparket.
1319 tilskuere overværede kampen.
På trods af et nederlag til Fredericia HB fører HB Køge fortsat NordicBet Ligaen. Sjællænderne har 15 point, mens Viborg FF og Thisted har hver tolv point. Fremad Amager er med sejren rykket frem som nr. ni med otte point. Silkeborg IF er helt nede som nr. ti med syv point.