Fodbold

Don Ø er i fængsel

Tidligere formand for Parken Sport & Entertainment, der driver FC København, Flemming Østergaard, blev sidste år idømt halvandet års ubetinget fængsel for at kursmanipulere med Parkens aktier i 2007 og 2008.

Afsoningen af dommen blev indledt i juni, skriver både Ekstra Bladet og BT. Østergaard har fået udsat sin afsoning flere gange grundet sygdom, men afsoner altså nu på på Pension Engelsborg i Lyngby.

Nu 74-årige Flemming Østergaard, kendt som Don Ø, var formand for Parken fra 2001 til 2010 og før dette direktør. Han blev efterfølgende udråbt til æresmedlem af FCK, men fik siden frataget titlen.