Fodbold

Stigende tilskueretal i Superligaen

Den danske superliga mærker stigende tilskueretal. Det skriver ritzau. Efterårets kampe i den bedste danske fodboldrække har trukket godt 65.000 flere tilskuere på stadion i forhold til sidste sæson. Kampene i de 14 spillerunder, der er afviklet, er blevet overværet af gennemsnitlig 6720 tilskuere. De 14 første spillerunder har trukket 658.588 tilskuere på stadion mod 592.581 i sidste sæson.

Det er specielt FC København, Brøndby og AGF, der går markant frem på tilskueretallene. FC København har 3600 flere tilskuere i gennemsnit end sidste sæson.