Folketinget vil begrænse mængden af bettingreklamer i TV
Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale og Socialdemokratiet vil have begrænset mængden af bettingreklamer i TV.
Partierne støtter et forslag stillet af landets største spiludbyder, Danske Spil, der altså mener, at de såkaldte livebetting-reklamer skal begrænses.
»Vi er kommet til et punkt, hvor man skal frede tidspunktet, fra kampen fløjtes i gang, til den er slut, inklusive pausen,« siger Niels Erik Folmann, der er direktør i Danske Spil, ifølge Jyllands Posten.