Næstved bliver hæmmet i topkampen i NordicBet ligaen
Før forårsæsonen i NordicBet ligaen havde Næstved BK hentet Tobias Arndal fra AC Horsens og Jeppe Illum fra Vendsyssel FF på lejeaftaler. Eller troede klubben ihvertfald.
Men efterfølgende viste det sig, at Næstved BK ikke nåede at få registreret de to spillere i det såkaldte Club Office-system, hvor klubberne blandt andet anmoder om spillernes spillercertifikater. Og nu er en ansøgning om dispensation blevet afvist. Dermed kan de to spillere ikke spille i foråret, og Næstved er dermed betydeligt hæmmet.
Næstved BK er nr. fem i ligaen blot to point fra tredjepladsen i den ekstremt tætte liga. Søndag møder de VIborg FF, der fører ligaen.