Fodbold

Niels-Christian Holmstrøm udtræder af Parken Sport & Entertainments bestyrelse

Næstformand Niels-Christian Holmstrøm udtræder af Parken Sport & Entertainments bestyrelse.

Dette sker i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling den 11. april.
Parken Sport & Entertainment står bag fodboldklubben FC København.

72-årige Niels-Christian Holmstrøm er udpeget af KB som medlem af bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment.
Fodboldklubben KB har i stedet udpeget Gert Pedersen som nyt medlem.

Holmstrøm har desuden en fortid som sportsdirektør i FC København fra 1999 til 2006.