3.819 overværede storkamp i Sundby Idrætspark
Imponerede 3.819 tilskuere var på plads, da Silkeborg IF søndag middag slog Fremad Amager i et NordicBet-topopgør på højt niveau i Sundby Idrætspark.
Silkeborg ligner en oprykker til Superligaen efter søndagens forrygende sejr på 4-3 i Sundby Idrætspark. Solen skinnede og øllet var koldt søndag på Amager. Og så var der masser af mål at glæde sig over, da Silkeborg vandt topkampen med Fremad Amager. Amager-holdet var foran både 2-1 og 3-2, men måtte notere et nederlag efter at Stephan Petersen scorede til 4-3 med få minutter igen. Ronnie Schwartz bragte Silkeborg foran efter blot syv minutter. Den lokale anfører Lukas Engel udlignede minutter efter. Lukas Ohlander, der siden blev kåret som kampens spiller, gjorde det til 2-1, på et flot frispart, Schwartz udlignede igen inden Samson Lyede gjorde det til 3-2, og i de 68. minut Jeppe Okkels til 3-3. Et fantastisk underholdende opgør, og på trods af nederlaget, var der fortsat selvtillid hos de lokale fans inden NordicBet ligaen skal afgøres.
Silkeborg er sikker på minimum en playoff-kamp, og Fremad Amager er fortsat nr. tre med 50 point, men bliver dog truet af både Lyngby og Næstved med 49 point. I sidste runde skal Fremad Amager møde Viborg ude, men Lyngby ude skal møde Helsingør og Næstved hjemme Thisted. Det er fortsat rigtigt spændende i NordicBet ligaen.