Tidligere FCK-direktør bliver direktør i Astralis Group
E-sportvirksomheden Astralis Group har ansat den tidligere FC København direktør Anders Hørsholt som direktør.
“Ansættelsen af Anders Hørsholt er et led i vores bestræbelser på, at understøtte vores kommercielle aktiviteter og opbyggelsen af globale brands. Anders kommer med en solid erfaring fra FC København og fra sin nuværende rolle med at bygge internationale turneringsstrukturer i esporten, hvor han har bygget et stort og dybt netværk” siger Nikolaj Nyholm, der er CEO og grundlægger af Astralis Group.
Hørsholt træder ind på linje med Nikolaj Nyholm lyder det i pressemeddelelsen.
Hørsholt har været direktør i FC København i ni år frem til januar 2018.