IshockeyTopnyheder

Dansk ishockeyklub: Køb spøgelsesbillet

Rigtig mange sportsorganisationer bliver økonomisk ramt af at al sport i Danmark er aflyst i den kommende tid. Der mistes store indtægter, og i de professionelle organisationer er der fortsat lønudgifter. Dette kan trues eksistensgrundlaget mange steder.

Hos ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls er det hårdt økonomisk ramt af at slutspillet i ishockeyturneringen er aflyst. Klubben havde, konservativt. budgetteret med to slutspilskampe og en indtjening på kr. 300.000 i den forbindelse. Dette har ført til et noget anderledes initiativ. Salg af såkaldte spøgelsesbilletter.

”Vi sælger billetter til slutspillet, selvom der ikke er en kamp og prisen er 125 kroner til en kamp, som slet ikke spilles. Det er i princippet en donation, men vi må forsøge at gøre noget ellers er der formentlig ikke eliteishockey i Rødovre i næste sæson”, forklarer klubbens direktør Bjørn Sørensen til Mn.dk. Målsætningen er at sælge 2.500 billetter til kr. 125,- stykket.