Nordic Entertainment Group lancerer nyt sportsprogram
Mens store dele af sportsverdenen holder pause, lancerer Nordic Entertainment Group et helt nyt sportsprogram: VIAPLAY SPORT LIVE. Fra mandag til fredag sendes tre programmer af én times varighed på Viaplay og TV3 Sport. Her vil velkendte værter som Joachim Boldsen, Camilla Martin, Jon Pagh og Tommy Kjærsgaard giver seerne dagens vigtigste nyheder fra en corona-ramt sportsverden.
”I en tid, hvor det meste er udsat på ubestemt tid, er det vigtigt at se på, hvordan sportens verden har reageret på pandemien og diskutere, om hele situationen er håndteret på en god måde. Samtidig er der mange ting, som fortsat er uafklarede, og vi får forhåbenligt en afklaring i løbet af de næste dage. På samme tid giver sportspausen os anledning til at være lidt nostalgiske og genopleve nogle af de største sportsbegivenheder fra tidligere samt diskutere temaer, tendenser og lignende – i det hele taget give danskerne et sportstilbud og måske et pusterum i en turbulent tid. Vi glæder os til at dele det hele med VIAPLAY SPORT LIVE-seerne”, siger Kim Mikkelsen NENT Group Head of Sports.