“Det er genialt, det der” er genial
Elsker du anekdoter, baggrundshistorier og insiderviden fra fodboldens verden? Så skal du læse den nye “Det er genialt, det der”.
Den 3. juni udkommer bogen “Det er genialt, der der”, skrevet af Flemming Toft, Carsten Werge og Svend Gehrs, Danmarks tre mest kendte fodboldkommentatorer. Sports-blog.dk har læst bogen.
Og lad os os understrege det med det samme: Det er svært at sige (skrive) noget dårligt om bogen. Sproget er imponerende levende og fastholder læseren, og fortællingerne er ganske enkelt spændende og relevante. Selvfølgelig skal man være fodboldfan for at læse bogen, men så får man til gengæld også hele paletten af fodboldankedoter, fagligt indblik i kommentatorarbejdet og historisk perspektiv på den udvikling fodbolden har gennemgået de seneste 40 år.
“Det er genialt, det der” er opdelt på den måde at de tre kommentatorer hver har deres egne kapitler, hvor de forstæller om deres oplevelser som sportsjournalister. Desuden findes kapitler med en dialog mellem de tre berømte fodboldkommentaorer. Sidstnævnte kapitler giver et spændende indblik i en række faglige ting omkring det at kommentere. Absolut interessant og en god viden at have med i baggagen, når du i fremtiden skal se (høre) fodbold.
Der er masser af højdepunkter i bogen. Skal man fremhæve et må det være Svend Gehrs beretning fra landskampen mellem Danmark og Sovjetunion i 1985. En helt legendarisk, og meget betydningsfuld kamp i dansk landsholdsfodbold. Og ovenikøbet kan man se Gehrs notater fra kampen i bogen. Kræs for fans af det danske landshold.
Men også de kapitlerne hvor kommentatorer fortæller om deres stadionoplevelser og naturligvis rejserne til de store slutrunder er rigtigt godt læsestof. Og så skal du glæde dig til at læse om Roberto Vannini og rigtigt meget andet.
Det er svært ikke at anbefale “Det er genialt, det der”. Faktisk er den genial.
Bogen udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhot den 4. juni 2020, er på 296 sider, og koster kr. 299,95 som bogladepris.
/Kenneth Møller Kristensen