Fodbold

Stort overskud i FC Nordsjælland

Superligaklubben FC Nordsjælland er kommet ud af regnskabsåret 2019 med et overskud på 19,3 millioner kroner. Det er fjerde år i træk, at der er overskud. Omsætningen endte på 179,5 millioner kroner, hvilket blandt andet skyldes salg af spillere som Andreas Skov Olsen (Bologna), Victor Nelsson (FCK), Karlo Bartolec (FCK) og Mads Valentin Pedersen (Augsburg).