FodboldTopnyheder

Hvad betyder Ronaldos måljubel?

Jubelscener i fodboldverdenen kommer i mange afskygninger, og de fleste spillere har deres egen unikke måde at fejre et mål på. Når man tænker over det, er det faktisk noget af det, der er med til at præge den generelle opfattelse af en fodboldspiller. For hvem husker for eksempel ikke Brian Laudrups episke jubelscene, da han ved VM i 1998 scorede mod Brasilien, hvorefter han smed sig på langs i græsset, og hvilede hovedet i sin ene hånd? En ikonisk jubelscene, der den dag i dag hænger ved hos den danske legende. Cristiano Ronaldo, er også en spiller som årene igennem har haft mulighed for at eksperimentere med måljubler, hvor specielt en har hængt ved.

Cristiano Ronaldos unikke jubelscene
Ser vi på Cristiano Ronaldo, som er en af de bedste spillere i historien og muligvis den bedste målscorer nogensinde, er det meget naturligt, at han også har sin egen unikke jubelscene. Han har selvfølgelig også haft mange muligheder for at øve sig på sine fejringer, med tanke på hvor mange mål han scorer. Faktisk er han ifølge sportsnyhedssiden Indkast en af de mest scorende fodboldspillere i historien, og bliver han ved med at score så mange mål, som han gør, er det ikke utænkeligt, at han en dag vil stå som den mest scorende spiller nogensinde. Han har allerede rekorden for flest Champions League mål, hvor han står noteret for 128 af slagsen, men stærkt forfulgt af Lionel Messi, der står noteret for 114 mål i den prestigefyldte turnering.

Netop Champions League er derfor også Ronaldos favoritturnering. Her har vi mange gange set ham lave hans mest kendte måljubel, nemlig den hvor han hopper og drejer i luften, hvorefter han lander med spredte ben, mens han råber ”si”, hvilket er spansk for ”ja”. Når han gør klar til at lave jublen, ser man ofte publikum hjælpe ham med at råbe ”si”, når han lander, hvilket giver en fantastisk stemning på stadion. Det er derfor blevet et distinktivt kendetegn for portugiseren, der startede med at lave jublen under tiden i Real Madrid, og altså nu også har fået fansene i Torino med på vognen.

Cristiano-Ronaldo-Juventus-2019” af Anton Zaitsev (CC BY 4.0)

For siden hans ankomst til Juventus har han nemlig fortsat traditionen med at score mål, og skal man tro bookmakerne er det nok ikke sidste gang, vi har set Ronaldo lave sin jubel. Han har i denne sæson været meget afgørende for hans hold, hvilket også er årsagen til at Juventus igen i år er favorit til at vinde Scudettoen. Ser vi på Mr Green betting, der ikke bare tilbyder væddemål på mange forskellige markeder, men også giver sportsfans guids til blandt andet betting strategier, giver Juventus således odds 1.40 til at vinde det italienske mesterskab, mens deres tætteste forfølger er Lazio, der gives odds 3.50. På trods af at romerne har haft en helt igennem fantastisk sæson, ligner det dog meget, at det igen skal blive Ronaldo og co., der løber med titlen.

Formår Juventus at holde fast i førstepladsen helt til ende, vil det være niende år i træk, at de hiver titlen hjem og mon ikke det også betyder, at vi kommer til at se Ronaldos jubelscene mange gange i fremtiden.