FodboldTopnyheder

Top 3: Bundesligaens bedste angribere nogensinde

Den tyske Bundesliga er en af verdens absolut bedste fodboldligaer, og mange legender har igennem årene foldet sig ud i den bedste tyske række. Det gør sig ikke mindst gældende i forhold til offensive spillere, som de er ekstra glade for i det tyske, hvor der traditionelt set spilles meget direkte fodbold. Det fører selvfølgelig til mange mål, og Bundesligaen kan derfor også prale med at være den mest målrige liga i Europa. Vi tager derfor et kig på de bedste angribere, der nogensinde har spillet i Tyskland.

Gerd Müller
Den tyske bomber regnes af mange som en af de bedste angribere i historien. Han tørnede ud for Bayern München fra 1964-1979, hvor han i 427 Bundesliga-kampe scorede vanvittige 365 mål. Det står den dag i dag stadig som målrekorden i den bedste tyske række, og spørgsmålet er om den rekord nogensinde bliver overgået. Således scorede han næsten 100 mål mere end Klaus Fischer, der indtager andenpladsen med 268 mål. Gerd Müller gik under navnet ”der bomber” og med rette, for han bliver specielt husket for hans utrolige afslutningsevne, da han scorede på stort set alt, hvad der rørte sig. Om det var halve eller hele chancer eller med fødder eller hovedet, så kunne man forvente at bolden lå i nettet, når Gerd Müller var til stede. Det medførte også et hav af trofæer inklusiv tre Mesterholdendes Europa Cup-titler, fire Bundesligaer-titler ligesom han også vandt VM og EM med Tyskland. Han regnes derfor som den bedste angriber nogensinde i Bundesligaen.

Robert Lewandowski
Den polske angriber har igennem årene udviklet sig til en af verdens absolut bedste angribere, og ser ikke ud til at geare ned lige foreløbigt. Efter at være blevet topscorer i den polske liga skiftede han i 2010 til Dortmund, hvor han siden scorede mål på samlebånd. I 2014 skiftede han til Bayern på en fri transfer, og siden har han kun lagt til på målscoringstavlen. Så meget at han pt. er den tredjemest scorende spiller nogensinde i Bundesligaen, og det er slet ikke urealistisk, at han kan kravle endnu højere op på listen. Således er han blevet kåret til Bundesliga-topscorer fire gange, og ifølge bet365, der tilbyder online spil, står han igen i denne sæson med fine chancer for at tage topscorer-titlen. Her har han nemlig et odds på 1.062, hvis det sker, mens hans nærmeste forfølger er RB Leipzig-angriberen Timo Werner, der giver ni gange pengene igen. 

Karl-Heinz Rummenigge
Den tyske legende brugte et årti i Bayern fra 1974-84, inden han drog videre til Italien og Schweiz. Han ligger placeret som nummer 13 på Bundesligaens all-time topscorerliste med 162 mål, men fortjener en solid plads på denne liste grundet hans betydning for Bayern, som han blandt andet vandt to Mesterholdenes Europa Cup med, ligesom han også vandt EM med Tyskland i 1980. Han var ikke en killer som Müller eller Lewandowski, men en fantastisk gennembrudstype, der var bedst, hvis han spillede ved siden af en anden stor angriber. Rummenigge gør sig stadig gældende i Bundesligaen som bestyrelsesformand hos Bayern München, der har vundet Bundesligaen de sidste syv sæsoner, og også ligger godt i svinget i indeværende sæson.

Bundesligaen er en spændende liga at følge, med storspillere, der sagtens kunne bevæge sig op på denne liste. Men for nu er de her 3 nævnte herrer, dem som tager pladserne som Bundesligaens bedste angribere nogensinde.