Bogomtale

Ny bog om Kasper Hjulmand på vej

Den 27. august udkommer bogen Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer. En biografi om Danmarks fodboldlandstræner skrevet af Morten Glinvad.

I bogen får læseren den fulde historie om forløbet op til Hjulmands ansættelse som landstræner. Siden har forfatteren fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han har gemt sig fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.

Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad forestillet sig, at hovedpersonen ville være dansk landstræner på dens sidste side. Og store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kan en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

Bogen udkommer i samme uge, som Kasper Hjulmand udtager sit første landshold. Det sker op til Nations League-kampene i begyndelsen af september. Danmark møder Belgien lørdag 5. september og England tirsdag 8. september.

Find i øvrigt mange spændende sportsbøger via www.cyclingworldshop.dk.