Dansk fodbold

1. divisions førende hold slået af Danmarksseriehold

Viborg FF fører lige nu fodboldens 1. division, og har endnu ikke tabt i denne sæson. Men tirsdag led klubben fra Domkirkebyen et nederlag i Sydbank Pokalen til Hedensted. Det blev til et 3-1 nederlag efter forlænget spilletid.

Hedensted kom foran ved Lorenzo Gordinho kort før pausen. Udligningen fra Viborg faldt langt ind i overtiden ved Jakob Bonde.

I den forlænget spilletid scorede Denis Sujlic og Lasse Rode, så Hedensteds sensation dermed var sikret.