CyklingTopnyheder

Rytter fra helikopter-styrt ude af Giro’en

171 ryttere startede på onsdagens femte etape af det italienske Giro d’Italia etapeløb. Der skal køres 225 km fra Mileto til Camigliatello Silano og blandt andet over en 22 km lang stigning.

Italienske Luca  Wackermann fra Vini Zabu’ – Brado – KTM teamet startede ikke på etapen. Dette som følge af et alvorligt styrt på fjerde etape. Et styrt der skyldes at en helikopter fløj for lavt, og en barriere blev kastet over i et par ryttere. Wackermann måtte efterfølgende på hospitalet, hvor der blandt andet blev konstateret en brækket næse og flere andre skader i ansigtet samt andre steder på kroppen. Også Wackermanss holdkammerat Etienne van Empel styrtede, men kom ikke alvorligt til skade.