Viborg cementerer føring i 1. division
Med en 2-1 sejr over Hvidovre på udebane cementerede Viborg FF søndag deres føring i fodboldens 1. division. Oscar Buch bragte ellers hjemmeholdet foran efter 21 minutters spil. Men i anden scorede først Frans Dhia Putros og Jakob Bonde, på straffe, for udeholdet.
Silkeborg slog i Sundby Idrætspark Fremad Amager hele 3-0. Magnus Matisson lavede hattrick i kampens anden halvleg. Det første på straffespark.
Viborg fører divisionen med 23 point efter ni runder. Fredericia, der lørdag slog Skive 2-1 hjemme er næstbedst med 19 point, og Silkeborg er nr. tre med 18 point. Lige under stregen, der markerer hvem, der år videre til slutspillet., ligger Hobro med 13 point og HB Køge med 12 point. Lige over stregen der Fremad Amager med 15 point.