Silkeborg tættere på Viborg i toppen af 1. division
Med en 1-0 sejr søndag i Køge kom Silkeborg IF tættere på Viborg FF i toppen af dansk fodbolds 1. division. Rasmus Carstensen scorede det afgørende mål for Silkeborg mod HB Køge i kampens 63. minut.
Fredag blev det 1-1 i topkampen mellem FC Fredericia og Viborg FF
Viborg FF fører nu ligaen med 27 point. Silkeborg har 24 point og FC Fredericia 20 point.
Lørdag spillede Fremad Amager og Kolding IF 0-0 i Sundby Idrætspark, mens Hvidovre slog bundholdet Skive IK på udebane.
Det er fortsat Hobro, der ligge lige uden for top-6, der giver adgang til slutspillet om oprykning. FC Helsingør er nr. seks med 16 point. Det samme har Hobro som nr. syv. Nr. fem er Fremad Amager med 19 point, mens HB Køge er nr. otte med 13 point.