GymnastikTopnyheder

Dansk EM-stævne aflyst

Europamesterskaberne i TeamGym, planlagt til afvikling i Ballerup Super Arena til april, er blevet aflyst. Det oplyser arrangørerne, GYMDanmark, i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Grunden til aflysningen er selvsagt coronapandamien, og de økonomiske konsekvenser denne får.

“”Vi havde glædet os helt vildt til at arrangere det største og bedste EM i TeamGym nogensinde og give gymnaster, frivillige og fans fra hele Europa en kæmpe oplevelse. Det kommer desværre ikke til at ske. At arrangere et stort event med restriktioner og begrænsninger, bliver en meget dyr affære og selv hvis vi kigger ind i det bedste scenarie til foråret, vil det blive et EM uden den folkefest, uden de kram, uden den atmosfære, den energi og det festfyrværkeri som TeamGym er kendt for og som sporten fortjener. Det er derfor en virkelig svær beslutning, men samtidig den eneste ansvarlige beslutning, der på nuværende tidspunkt kan tages”, udtaler bestyrelsesformand i GymDanmark, Anders Jacobsen, i pressemeddelelsen.