Topholdet måtte nøjes med uafgjort på Amager
Med en straffescoring i overtiden af anføre Lucas Engel fik Fremad Amager lørdag 1-1 og dermed et point hjemme i Sundby mod 1. divisions tophold Viborg FF. Sebastian Grønning havde bragt udeholdet foran med syv minutter igen af kampen, der generelt var på højt niveau og meget lige.
Med det ene point bragte Fremad Amager sig op på femtepladsen foran FC Helsingør, der fredag tabte til HB Køge. Netop de tre klubber ser ud til at skulle kæmpe om to af tre pladser i den attraktive top-seks, der går videre til slutspillet.
Viborg fører ligaen med 34 point, mens Esbjerg er nr. to med 29 point.