SkisportTopnyheder

Østrigsk triumf i styrtløb i Italien

Østrigske Matthias Mayer vandt onsdagens World Cup styrtløb i italienske Bormio. Dette blot fire hundrededele af et sekund foran landsmand Vincent Kriechmayr. Schweiziske Urs Kryenbuehl blev nr. tre.

Det var den tiende World Cup sejr til Mayer, der vandt OL guld i 2014 i Sochi.

Vinderen af tirsdagens Super-G løb samme sted, amerikanske Ryan Cochran-Siegle, blev nr. syv.