Øget usikkerhed om OL-afvikling
Udbredelsen af coronavirus i Tokyo er lige nu på et højt niveau, og dermed er der også skabt tvivl om afvikling af sommerens olympiske lege i den japanske hovedstad. Japans premierminister Yoshihide Suga har erklæret undtagelsestilstand i Tokyo og flere andre byer, og med blot 200 dage til den planlagte start på legene breder tvivlen sig.
Den internationale olympiske komite (IOC) har hidtil holdt fast i afviklingen, men det canadiske medlem af komitéen, Dick Pound, der normalt har høj troværdighed, har til BBC udtalt, at han ikke føler sikker på at OL kan gennemføres i 2021.