Wayne Gretzky er blevet 60 år
Det nok største ikon i ishockeysporten, canadiske Wayne Gretzky, blev tirsdag den 26. januar 60 år. Gratzky stoppede karrieren i 1999 efter 20 år i NHL, hvor han nåede at sætte 61 rekorder. Han lavede i alt 2857 point (894 mål og 1963 assists) i 1487 kampe i NHL. Og så blev han kendt for at spille med nr. 99 på ryggen. Et nummer der ikke må benyttes mere i NHL.
Efter karrieren har Gretzky blandt andet været coach for det canadiske landshold blandt andet, da det blev til guld ved OL i 2002, samt for Phoenix Coyotes i NHL-ligaen.