Endnu en dansker får toppost hos Aston Villa
I sommer ansatte Premier League-klubben Aston Villa danske Johan Lange som sportsdirektør. Lange kom fra en en stilling som teknisk direktør hos FC København.
Nu har Lange hentet 27-årige Frederik Leth som teknisk direktør. Det skriver Ritzau. Leth kommer ligeledes fra FC København.
Hos FC København skal Peter Christiansen, der kommer fra AGF, til april overtage jobbet som sportsdirektør. Lige nu er William Kvist fungerende sportsdirektør.