Ishockeyishockey-VM 2021Topnyheder

Letlands regering giver tre millioner euro til ishockey-VM

Regeringen i Letland har bevilliget tre ekstra millioner euro til arrangørerne af ishockey VM. Landet har overtaget hele ishockey VM 2021 arrangementet efter, at Hviderusland fik frataget deres halvdel grundet den politiske situation i landet.  

Alle VM-kampe skal dermed spilles i Riga, og pengene skal primært gå til at ombygge en arena, Olympic Sports Centre, så der kan spilles ishockey og leves op til krav fra den internationale ishockeyunion og rumme 6.000 tilskuere. Der skal spilles på henholdsvis Olympic Sports Centre og Arena Riga, der er blot 150 meter fra hinanden. Alle 16 deltagende teams kan dermed bo på samme hotel.

VM skal spilles fra den 21. maj til 6. juni.