Esbjerg FC får amerikanske ejere
En amerikansk investorkreds bestående af Chien Lee og Pacific Media Group, ledet af Paul Conway og Grace Hung, bliver nye ejere i fodboldklubben Esbjerg fB.
Der skydes 30 millioner kroner ind i EfB Elite A/S. fra investorkredsen. Samtidig indskyder Claus Sørensen Gruppen 10 millioner kr. i ny aktiekapital, ligesom det er aftalt, at der kan indskydes op til 5,5 millioner kr. fra lokale investorer. Alt i alt tilføres EfB Elite A/S 45,5 millioner kr. i ny aktiekapital. Der er tale om en kapitaludvidelse, idet der ikke bliver tale om salg af eksisterende aktier.
“Da vi for knap et år siden indgik en aftale med Claus Sørensen Gruppen om eftergivelse af gæld samtidig med, at gruppen tildelte EfB yderligere kapital, var det samtidig aftalen, at vi skulle forsøge at finde en ny hovedaktionær, som kan være med til at videreudvikle EfB. Vi har fået mange henvendelser fra nær og fjern, hvilket vidner om, at EfB har et godt omdømme, og med den nye amerikanske investorkreds er vi overbeviste om, vi har fundet den helt rette partner til at tage de næste skridt”, udtaler bestyrelsesformand Palle Guldager Kristensen.
Investorkredsen er også er involveret i fodboldklubber i England, Frankrig, Schweiz og Belgien.
Der foretages ingen ændringer i den daglige og sportslige ledelse.