Viborg FF opkøbt
En interstorgrupper har opkøbt 70 procent af superligaklubben Viborg FFs aktier. Klubben får dermed tilført 42 millioner kroner.
Den ene del af investorgruppen består af viborgenserne Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen, der er stiftere af milliardvirksomheden Better Collective. Derudover er brødrene Alexander og Christoffer Reedtz, der ejer og driver selskabet Football Radar, også en del af den nye investorgruppe. Football Radar er blandt verdens førende selskaber indenfor statistik og analyse i fodboldverdenen.