Den danske model virker
Danske atleter præsterer ikke bare sportsligt. 95% af de danske OL-atleter har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og for videregående uddannelser er tallet 40%. Det viser, at den danske model virker.
De 111 atleter, der på fornem vis repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo og kom hjem med 11 medaljer, er rigtig gode eksempler på, at danske atleter i meget høj grad har en dual career, hvor de tager en uddannelse, samtidig med at de præsterer inden for deres sport. 95% af de danske OL-atleter har således enten gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en. En af dem er Rasmus Lund, der vandt sølv i Tokyo som en del af 4000 meter-holdet i banecykling og i 2018 blev student fra Tornbjerg Gymnasium, der er Team Danmark uddannelsespartner.
”Jeg er glad for at have noget udover sporten, som interesserer mig, og som jeg kan blive ved med at bruge fremadrettet. Hvis jeg efter endt sportskarriere ikke havde en uddannelse, tror jeg, jeg ville føle, at jeg ikke havde opnået meget udover min sport,” fortæller Rasmus Lund og fortsætter:
”Det at tage en forlænget ungdomsuddannelse har givet mig plads til at prioritere både sport og uddannelse og ikke skulle gå på kompromis. Jeg kunne fokusere på begge dele, og jeg fik tid til at være en del af det sociale på gymnasiet også. Det var med til at lære mig at udvælge det, der var det rigtige for mig.”
De fire år på ungdomsuddannelsen gav Rasmus tid til at finde ud af, hvem personen Rasmus Lund er. Den person der i dag er verdensmester og OL-sølvvinder. Sådan er det ikke sikkert, at det var gået, hvis Rasmus Lund skulle have gennemført gymnasiet på normale vilkår, fortæller Georg Sveistrup, der er uddannelsesleder på Tornbjerg Gymnasium.
”Rasmus havde nok ikke opnået samme gode resultater i både sporten og uddannelsen, hvis han ikke havde taget den på fire år. Det gav ham mulighed for at koble af, leve lidt af det almindelige ungdomsliv og se andre sider af sig selv. Det er en styrke for de unge atleter, at de også har andet at være gode til. Det giver dem tid til at kaste perspektiv over deres sport og få lidt distance til deres sportsidentitet. Man skal være nogen, før man bliver til noget,” siger Georg Sveistrup.
Dual career er win-win
De danske eliteatleter præsterer ikke kun på den sportslige arena, som vi så det ved OL i Tokyo. De klarer sig også godt fagligt på deres uddannelser.
”Atleterne er gode til at planlægge deres hverdag, hvilket gør dem i stand til at kunne fokusere, der hvor de er – om de er til træning, i skole, eller laver lektier. De bruger de erfaringer og kompetencer, de har fået igennem elitesporten, og fører det over på deres uddannelse,” siger Christina Teller, der er dual career-konsulent i Team Danmark, og fortsætter:
”Det er på mange måder win-win for at atleter, der har en dual career. De bliver stimuleret igennem skolen på en måde, der styrker dem som atleter, og de får kompetencer igennem sporten, som de kan bruge i deres uddannelse og i deres karriere senere hen.”
Sport og videregående uddannelse kan også gå hånd i hånd
40% af de danske OL-atleter har udover deres ungdomsuddannelse gennemført eller er i gang med en videregående eller anden kompetencegivende uddannelse. Elitesport og videregående uddannelse kan altså også gå hånd i hånd.
”OL-deltagere i år bekræfter en udvikling, der viser, at den danske model og de indsatser, der er på uddannelsesområdet, virker. Det kan vi i Danmark være stolte af. Der er opbygget god erfaring og udviklet mange fleksible og individuelle løsninger til fordel for atleterne,” siger Jens Bundgaard, der er leder AU Elitesport.
OL-guldvinder Anne Marie Rindom er en af de atleter, der læser på en videregående uddannelse. Hun studerer på Aarhus Universitet, der er Team Danmark Uddannelsespartner, og har blandt andet studeret på nedsat tid og modtaget supplerende undervisning for at få hverdagen til at hænge sammen med tid til både sport og uddannelse.