EventsTopnyheder

Alt det, du skal vide om DM-ugen

Den 23.-26. juni 2022 afholder Danmarks Idræts Forbund, for første gang nogensinde, DM-ugen!

DM-ugen kan bedst sammenlignes med et slags mini-OL på dansk grund. Det bliver fire dage med fuld knald på og med rig mulighed for at opleve mangfoldigheden i dansk eliteidræt, når flere end 180 danmarksmestre skal kåres.

DM-ugen er et udstillingsvindue for 52 sportsgrene, og her kommer OL-atleter til at kæmpe side om side med håbefulde talenter. Undervejs skal Danmarks hurtigste kvinde og mand på 100 meter-distancen findes i atletik. Danmarksmestrene i tennis skal kåres. Vores ypperste breakdanser skal hyldes, og landets hurtigste cykelstjerner indtager landevejene. Udover de klassiske resultat- og mesterskabshistorier bliver der ved DM-ugen rig mulighed for mange forskellige typer af historier og reportager.

Sport i byens rum
Aalborg er værtsby for DM-ugen, og med 20 venues fordelt i hele byen er der rig mulighed for at ’shoppe’ rundt mellem de mange konkurrencer. Ikke alle afvikles i traditionelle rammer. Fx bliver der længdespring på havnefronten, styrkeløft på kajen, roning på Limfjorden og udspring fra Limfjordsbroen. Der bliver dans og dart i Nordkraft, og målstregen i cykelløbet bliver midt i Aalborg centrum, når det skal afgøres, hvem der skal køre i Dannebrogstrikoten under Tour de France.

Fakta om DM-ugen:
+180 danmarksmestre
+100 discipliner
52 sportsgrene
+28 forbund
+20 venues

Husk at købe dine sportsbøger via www.sportsbog.dk