Red Bull dominerer fortsat Formel-1
Red Bull dominerer fortsat årets Formel-1 VM. Søndag besatte de både første- og andenpladsen i Grand Prix Aserbajdsjan i Baku. Mexicanske Sergio Perez sejrede foran hollandske Max Verstappen. Nr. tre blev Ferrari-køreren Charles Leclerc.
Danske Kevin Magnussen endte som nr. 13 og fik dermed ikke VM-point. Han er noteret for et enkelt VM-point. Verstappen fører med 93 point, mens Perez nærmer sig og nu har 87 point. Fernando Alonso er nr. tre med 60 point.