Atletik

Danmarks hurtigste mand og kvinde fundet

Både Danmarks hurtigste kvinde på 100-meteren og Danmarks hurtigste mand på 100-meteren er fra Aarhus. Det står klart efter dagens 100-meter finaler ved DM i atletik.

Det blev nemlig de to Aarhus 1900-sprintere Mette Graversgaard og Simon Hansen, der sikrede sig guldet på den prestigefyldte distance. Det skete på det smukke og legendariske Skovdalen Atletikstadion i Aalborg under DM-ugen.