Utrolig sportshistorie: Da amatørerne slog de kommende europamestre
Der har været rigtig mange overraskelser i både internationalt og dansk fodboldhistorie. En af de mest berømte er fra den danske pokalturnering i 1987.
I 1987 var Brøndby IF en magtfaktor både i dansk fodbold, men faktisk også i europæisk fodbold. De havde taget førertrøjen i kapløbet om at gøre de danske fodboldklubber til at fungere professionelt. Som den blot anden klub i verden var de gået på børsen og skabt rammerne for en velfungerende økonomi. I netop 1987 spillede de sig frem til kvartfinalen i Europa Cup’en for Mesterhold, der siden blev til Champions League, og måtte kun bøje sig for de kommende vindere af turneringen FC Porto. Og Brøndbys hold udgjorde også en stor del af de danske landshold med profiler som John Faxe Jensen, Peter Schmeichel, Kim Vilfort, Lars Olsen, Kent Nielsen, Brian Laudrup og flere andre.
Da Brøndby IF den 16. april 1987 skulle Brøndby møde Skagen IF i ottendedelsfinalerne i den danske pokalturnering på Brøndby Stadion. På Brøndbyholdet var syv spillere, der i 1992 var med til at blive europamester i fodbold med Danmark. Skagen IF derimod spillede som rene amatører i det der hedder Jyllandsserien.
Den ordinære spilletid endte 1-1 efter at Jesper Andersen udlignede for Skagen i kampens sidste minut. I omkampen havde Claus Nielsen bragt Brøndby foran, men Skagen fik frempresset et selvom, via Ole Østergaard, og kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence. Skagen scorede på samtlige fem straffespark mod Peter Schmeichel. John Faxe Jensen og Ole Madsen brændte der spark, og Skagen vandt kampen 7-6. Kæmpe jubel og en nyhed, der gav genlyd over store dele af Europa var skabt.
Men i øvrigt havde Skagen IF i runden før de mødte Brøndby slået de forsvarende vindere af turneringen, B 1903. Et hold bestående af de spillere, der siden blev til FC København og blandt andet blev danske mestre i 1993.