Direktør i ishockeyunion siger op
Danmarks Ishockey Union skriver i en pressemeddelelse, at direktør Jonas Torines siger sin stilling op af personlige årsager.
“Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget Jonas Torines’ opsigelse, da jeg fortsat er af den overbevisning, at Jonas havde de rette menneskelige og faglige kompetencer til at bestride jobbet i DIU”, udtaler Henrik Bach Nielsen, formand for Danmarks Ishockey Union.
Torines tiltrådte 1. september.