Skisport

Mikaela Shiffrin udbyggede rekord i antal World Cup sejre

Den amerikanske alpineløber Mikaela Shiffrin vandt torsdag karrierens sejr nr. 92 i alpint World Cup. Det skete i storslalom i østrigske Lienz. Dermed udbyggede hun sin egen rekord i antal World Cup sejre.

Amerikaneren sejrede ret suverænt foran italienske Federica Brignone. Den svenske olympiske mester Sara Hector blev nr. tre og endte dermed for 14. gang i karrieren på podiet i et World Cup løb.