Dansker sætter historisk svømmerekord
Danske Casper Puggaard er blevet den første i Norden, der har svømmet 100 meter butterfly på under 52 sekunder. Det gjorde Puggaard torsdag ved Danish Open i Bellahøj ved København. Den tidligere nordiske rekord var fra OL i Sydney i 2000, lød på 52 sekunder rent og var sat af svenske Lars Frölandet. Den nye rekord lyder på 51,87 sekunder.