Olympiske legeTennis

Tre danske tennisspillere med til OL

DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, har nu officielt udtaget Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki til den danske OL-trup frem mod Paris 2024. Det sker på baggrund af en indstillinger fra Dansk Tennis Forbund.

”At få muligheden for at deltage i OL nu allerede som 21-årig er helt fantastisk. Og så i Paris på Roland Garros, som jo er et af de steder, jeg virkelig føler mig hjemme. Det er stort. Det har altid været et af mine mål at vinde alle fire grand slams og OL. Og gerne flere gange. Så jeg vil naturligvis kæmpe som en vanvittig for at vinde en medalje allerede i år,” siger Holger Rune.

Holger Rune glæder sig også til at være en del af det danske OL-hold sammen med en masse andre atleter, der ligesom ham selv har store sportslige mål og drømme:

”Om det er tennis, badminton, roning eller noget fjerde, så har vi alle en ting til fælles. Vi kæmper benhårdt hver eneste dag for at blive bedre og den bedste i verden. Det kræver et vildt mindset, og jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med en masse andre atleter, der tænker og drømmer lige så stort, som jeg selv gør,” lyder det fra Holger Rune.