Kommunikationschef i fodboldforbund stopper
Efter mere end 10 år i jobbet stopper Jakob Høyer som kommunikationschef i Dansk Boldspil Union (DBU).
”Efter 10 vilde, lærerige og spændende år har jeg truffet den svære beslutning at forlade ‘verdens bedste kommunikationschef-job’, som flere kalder det. Sammen med dygtige og dedikerede medarbejdere og kolleger har jeg bidraget til øget opbakning til vores landshold, både i pressen og på sociale medier – og samtidig skabt fokus på fodbolds betydning i samfundet gennem aktiviteter og visionen ‘En Del af Noget Større’. Jeg er glad og stolt over at have arbejdet med så inspirerende mennesker, både trænere, spillere og eksterne samarbejdspartnere. Nu har jeg lyst til at prøve noget nyt og er nysgerrig på at blive en del af noget større et andet sted,” siger Jakob Høyer.
Jakob Høyer fratræder formelt den 1. april og vil i perioden indtil da have særligt fokus på større strategiske projekter. Stillingen som kommunikationschef bliver slået op i løbet af de næste uger