Fodbold

50.000 EM-billetter solgt til danskere

Når der til sommer afvikles EM i fodbold i Tyskland vil der være mange danskere på stadions. Dansk Boldspil Union har nemlig meddelt, at der er solgt 50.000 billettere til dansker til de tre gruppekampe, hvor der er dansk deltagelse.

Til kampen mod Slovenien i Stuttgart vil der være 16.885 danske fans, i Frankfurt mod England vil der være 15.129 danske fans, mens der i München mod Serbien vil være 17.407 danske fans.

”Slutrunden i Tyskland har længe været et stort mål og drøm for alle i fodbold Danmark, og når vi nu kan se, hvor mange danske fans der kommer til kampene, så stiger begejstringen og forventningerne til slutrunden endnu mere. Opbakningen fra alle vores fans betyder rigtig meget for spillerne. Vi kommer helt sikkert til at kunne mærke den store opbakning, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil løfte holdet og give spillerne ekstra energi. Vi håber, at vi sammen med alle danskerne kan skabe nye og store øjeblikke både på og udenfor banen,” siger DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller.