Derfor skal Jonas Vingegaard ikke med til OL
Danmarks Cykle Unions landstræner Anders Lund har ikke udtaget Danmarks nok største cykelstjerne Jonas Vingegaard til de olympiske lege. Lund har overfor DR forklaret hvorfor.
“Det er et vilkår for ham, at han skal køre stærkt i Touren. Det er hans altoverskyggende mål. Alt er underlagt den præmis. Så det vil uundgåeligt kompromittere hans OL-fokus, og det har jeg taget til efterretning. Det er det ene. Det andet er så, at den flade rute i Paris måske ikke er Jonas’ spidskompetence. Det er faktisk en underdrivelse, for han er jo bjergrytter”, siger Anders Lund til DR.