Japan i front af OL-medaljetabellen efter tredje døgn
Efter tre døgn af OL 2024 i Paris er det Japan, der topper tabellen med medaljer. Hele seks guldmedaljer har japanske atleter vundet.
Næstbedste er værtsnationen med fem guldmedaljer, otte sølvmedaljer og tre af bronze, altså 18 i alt. USA er landet, der har vundet flest medaljer, 20 i alt, men dog kun tre guldmedaljer.
USA er dermed helt nede på sjettepladsen på medaljetabellen. Kina er nr. tre, Australien nr. fire og SydKorea nr. fem. På syvendepladsen er Storbritannien med ti medaljer.
Det eneste nordiske land, der har vundet medaljer er Sverige, der mandag opnåede en sølvmedalje i skydning og desuden har hentet to bronzemedaljer.