Brøndby-træner kan se frem til karantæne til lokal-derby
Træner for Brøndby IF i den danske superliga, Jesper Sørensen, fik et direkte rødt kort i mandagens opgør på Aarhus Stadion mellem AGF og Brøndby. Det gjorde han efter kampen, hvor han tog fat i AGF spiller Felix Beijmo lige foran kampens dommer Morten Krogh.
Dermed får Sørensen med stor sandsynlighed karantæne, når Brøndby IF søndag skal møde rivalerne fra FC København i det berømte lokal-derby.
AGF vandt kampen 1-0. Dermed er Brøndby nede som nr. seks i superligaen med 18 point. AGF er nr. tre med 23 point og FC København nr. et med 24 point, som også FC Midtjylland har.