Mistanke om matchfixing i danskerkamp
Den danske superligaklub Lyngby Boldklub er blevet en del af en mistanke om matchfixing. Mandag spillede Lyngby mod den litauiske klub FK Banga Gargzdai i en træningskamp på Cypern. Ifølge TV2 mener eksperter på matchfixing, at der var mistænkelige omstændigheder omkring kampen, som Lyngby vandt 3-2.
Baggrunden for mistanken er blandt andet at der blev spillet unormalt store beløb på kampen og at der blev dømt nogle meget tvivlsomme straffespark. Det er eksperten Chris Kronow Rasmussen, der vurderer at matchfixing er sandsynlig overfor TV2, mens arrangørerne på Cypern afviser mistanken.