Cykling

Fransk sejr i italiensk cykelmonument

Franske Thibaut Pinot sejrede lørdag i det italienske Lombardiet Rundt. Et af cykelsportens fem store monumenter. FDJ-rytteren angreb ved Como-søen og kørte alene til målstregen, som han ramte 32 sekunder foran Vincenzo Nibali fra Bahrain – Merida teamet. Belgiske Dylan Teuns fra BMC Racing Team blev nr. tre.

Jakob Fuglsang blev nr. 20. Ingen danskere har nogensinde kørt på podiet i de 112 udgaver af det italienske monument. Fuglsang (2010) of Rolf Sørensen (1995) er blevet nr. fire.