Skisport

Norsk sejr i storslalom ved Alpin VM i Åre

Det blev norske Henrik Kristoffersen, der sejrede ved fredagens VM i storslalom i svenske Åre. Nordmanden sikrede sig sejren med 20 hundrededele af sekund foran legendariske Marcel Hirscher, mens franske Alexis Pinturault fik bronze.

Bedste svensker blev Matts Olsson fra Valfjället, der endte som nr. 16 efter at være nr. 14 i første gennemløb. 30-årige Olsson var dog efterfølgende tydeligt skuffet, og udtalte at dette nok var hans sidste VM.

Danske Casper Dyrbye blev nr. 45 efter lige præcist at have kvalificeret sig til andet gennemløb via den 60. bedste tid.