Omkring 60 danske atleter skal til European Games
Den 21. – 30. juni afvikles European Games i Minsk, Hviderusland. Her forventes at deltage 4.000 atleter fra 50 forskellige nationer. Der skal dystes i 15 forskellige idrætsgrene, og i alt skal der uddeles 201 sæt medaljer.
Indtil videre er der udtaget danske deltagere i badminton, judo, boksning og trampolin. I den nærmeste fremtid vil resten af det danske hold blive udtaget, og forventningen er, at det danske hold vil blive på i alt cirka 60 atleter.